Baggrundslys

 

Folietastaturer med baggrundsbelysning

Baggrundslys i folietastaturer kan være en kompleks løsning - uden dog at være tilsvarende kostbar. Electronics arbejder primært med følgende 3 typer baggrundsbelysning:

 

Elektroluminescenslamper - EL-lamper

EL-lamper består af folier med partiel, serigrafisk påtrykt fosfor. Denne lyser, når den tilsættes strøm. Teknologien anvendes fx, hvor komplicerede geometriske mønstre skal være synlige selv i svagt lys, og hvor folietastaturet skal have minimal tykkelse (1-3 mm).


LED-baggrundslys

Baggrundslys via lysdioder i folietastaturet kræver større højde på selve tastaturet end ved anvendelse af EL-lamper. Lyset fra lysdioderne skal nemlig have en given højde i et givent materiale, idet lyset ellers ikke kan sprede sig og give en ensartet lysvirkning. I modsætning til EL-lampen kræver lysdioderne ikke højspænding, og levetiden er typisk længere (afhænger af driftsspændingen).

 

Baggrundslys via PCB

Hvis folietastaturets konstruktion tillader det, kan det monteres på en transparent glas- eller acrylplade. Herved kan lys fra en bagvedliggende lyskilde - fx monteret på controller-PCB'et - gennemskinne tastaturet. Konstruktionen kræver oftest en kabinethøjde på over 3 cm - og teknologien vil ikke kunne anvendes med alle folietastaturer. Fordelen ved løsningen er bl.a., at valget af lyskilde ikke er begrænset til de lysdiodetyper, der kan integreres direkte i folietastaturet

 

Profile Brochure

 
Tilbage til toppen
Mekoprint A/S · Hermesvej 2 · DK-9530 Støvring · Danmark · Telefon: +45 9936 5600 · Email: info@mekoprint.dk
Copyright 2012 mekoprint. Alle Rettigheder Forbeholdes.