Aalborg, 6. februar 2009 Pressemeddelelse
Mekoprint A/S køber GPV Danprint
Mekoprint A/S køber GPV Danprint i Støvring og styrker sin markedsposition inden for
folietastaturer og serigrafi
GPV Danprint er underleverandør til industrien inden for
folietastaturer, serigrafisk trykte transfers samt plastskilte og
beskæftiger efter Mekoprints overtagelse ca. 70
medarbejdere. Omsætningen i GPV Danprint har i de seneste 12 måneder
inden købet udgjort ca. 60 mio. kr.
Mekoprint A/S køber driftsaktiviteterne og anlægsaktiverne i GPV
Danprint i Støvring med virkning fra den 1. marts 2009. GPV Danprints
aktiviteter inden for plastsprøjtestøbning overtages dog
ikke. Parterne er enige om ikke at offentliggøre overtagelsesprisen.
Fra overtagelsesdagen overtager Mekoprint A/S alle GPV Danprints
fremadrettede forpligtelser i forhold til kunder, leverandører og
medarbejdere.
GPV Danprints driftsaktiviteter vil i løbet af de følgende fem måneder
blive flyttet til Mekoprint Graphics og Mekoprint Electronics i
henholdsvis Støvring og Aalborg. Mekoprint A/S beskæftiger i alt
ca. 380 medarbejdere på to fabrikker i Støvring – Mekoprint
Chemigraphics og Mekoprint Electronics – og to fabrikker i Aalborg
– Mekoprint Graphics og Mekoprint Mechanics samt ca. 20
medarbejdere i datterselskabet Mekoprint sp. z.o.o. ved Stetin i
Polen. Mekoprints omsætning var i det seneste regnskabsår på ca. 350
mio. kr.
Mekoprint Graphics er en højteknologisk underleverandør med specialer
inden for serigrafisk og digitalt trykte frontfolier og
plastskilte. Mekoprint Electronics er en innovativ og højteknologisk
underleverandør af en lang række tastaturløsninger, flexprintprodukter
og totalløsninger. Kunderne er såvel danske som udenlandske
mellemstore og store industrikoncerner.
Begge Mekoprint divisioner vil efter overtagelsen være blandt de
største og mest innovative underleverandører i Europa inden for
teknisk avancerede tastaturløsninger og serigrafisk trykte samt
færdigbearbejdede plastfolie- og plastskilteløsninger. Mekoprint
sælger sine produkter til virksomheder inden for mange brancher,
bl.a. forsvar, transport og medicoteknik, telekommunikation,
elektronik og energisektoren.
Med overtagelsen af aktiviteterne i GPV Danprint er det fremover
hensigten, at Mekoprints fire divisioner kan indgå i et tættere
leverandørsamarbejde med GPV-koncernen omkring totalløsningsopgaver,
således at begge virksomheder vil få en styrket konkurrenceevne og
markedsposition.
Eventuelle spørgsmål til denne pressemeddelelse bedes rettet til:
|